Alfred

Så gik der lige et par uger med sygdom.... For helvede hvor er vi træt af sygdom herhjemme. De seneste 5 uger har børnene været syge. Den ene synes bare at efterfølge den anden. Både når det handler om skoldkopper og influenza...

Nå tilbage til Alfred. Ja Alfred min Alfred. Han er som sin bror født over tid. Min jordemoder var så fræk at sige at jeg nok bare er det de kalder en elefant-kvinde. Ftw. Det siger man sgu da ikke til en højgravid-homonel-bombe der er gået en uge over tid (for anden gang).... Jojo forklaring følger. En elefant-kvinde er en kvinde som af uforklarlige årsager bærer sine børn 10 mdr. eller 44 uger i stedet for det som er sat som normen herhjemme. Så jeg er åbenbart sådan en der ikke af sig selv vil går i fødsel før uge 44. Herhjemme har man så den regel at man bliver sat i gang senest 14 dage over termin (eller sådan er det i hvert fald hvor jeg har født) og vi finder derfor aldrig ud af om jeg virkelig er en elefant-kvinde....Men i virkeligheden er det vist sæden der bestemmer hvor længe barnet er i maven!?!

Nå det var Alfred vi kom fra. Modsat sin storebror så tror jeg ikke det var af tryghed han ikke ville ud, men i stedet fordi at det ville han sgu selv bestemme punktum. Han er lige blevet 2 år. Han er stædig, temperamentsfuld, grænsesøgende til det uendelige, fræk, lynende intelligent og charmerende som ind i helvede. Ja Alfred er noget helt særligt. Ynglingspædagogen i vuggestuen har i hvert fald proklameret at hun aldrig i sit lange virke som pædagog mødt et barn med så stort et temperament. Så der er til tider en del råben og skrigen i vores hjem forstås. Vi glæder os til treårsalderen og ikke mindst teenageårene som jo regnes for en noget længere periode.

Frederik

Frederik blev født 16 dage over tid den 4. juli 2007. Det regnede og dem der var på Roskilde det år glemmer det nok aldrig. Frederik er mit første barn. Han er følsom, han er tryghedssøgende, han er eftertænksom, han er omsorgsfuld men han er også vild i varmen og han er fjollet. Han hviler i sig selv og er ikke bange for at springe ud i ukendt farvand så længe kan kan se baglandet. Han er mors dreng ;-) Og han er meget modsat sin lillebror...

Det første skridt

Jeg har længe forsøgt at tage det første skridt. Og nu er det sket. Jeg har oprettet min egen blog. Gennem det seneste år er jeg blevet opslugt af et, for mig dengang, ukendt univers. Jeg er blevet imponeret, rørt, glad og ivrig over den verden der har åbnet sig for mig. Jeg er fascineret over den kreativitet der florerer herude i blog-land og jeg føler mig inspireret.

Jeg har fundet et sted - et land - som jeg ikke slipper igen :-)