søndag den 29. juli 2012

Sidste dag

I dag er sidste dag af vores ferie. Det har været en god en af slagsen men jeg skal ikke være for fin til at sige at jeg glæder mig til hverdagen og ikke mindst i morgen hvor jeg skal på arbejde og nogle andre skal passe mine børn. Tror jeg tager et par timer ekstra bare for at nyde det! For jeg er lidt træt. Træt af for lidt søvn, børn der skændes, børn der slås, de evige argumenter med en 5.årig der ikke tager et nej for et nej før vi har haft en diskussion, træt af de uendelige spørgsmål, træt af at have forældreansvar 24/7 men allermest træt af at ferien er slut. Kunne godt bruge en uges ferie hvor børnene var i institution og manden og jeg hjemme:-)

Blomsterne er fra vores have og reddet fra hækkeklipperen og monsunregnen. Billedet af toiletrullen der er dyppet i vand kender Frederik BESTEMT ikke noget til;-) Kagen bagte jeg i fredags. Det er en trøstekage fordi ferien er slut. Dem der kender mig ved at jeg ellers aldrig bevæger mig ud i køkkenet for andet end at vaske op. Så stor ting for mig at bage en kage!

God søndag. Og lidt vil vi drage til 5.års fødselsdag i et kolonihavehus. Bare vejret det holder tørt!

tirsdag den 24. juli 2012

Som alle andre holder vi som skrevet sommerferie og det gør bloggen åbenbart også. Her kommer lidt billeder. Vi har fanget krabber, smykket os, være i Jesperhus Blomsterpark, i friluftsbadet, fået kat og meget mere. Jeg kan ikke helt styre hvordan billederne kommer på bloggen her på telefonen. Så i må selv sætte tekst og billeder sammen:) Nyd det gode vejr! Det gør vi:)

tirsdag den 17. juli 2012

Sommerferie

Her går ferien med inde-sysler. Jeg er pænt skuffet over vejret! Billederne er lidt forskelligt: hule, LEGO, vattæppe fundet til 35 kr., min efterhånden pæne samling af magnet kugle-lamper. De to fine brune skal bruges i vores kommende soveværelse og de to andre skal spraymales. Jeg ved endnu ikke hvor de skal være.
I morgen drager vi til Thy og på lørdag skal vi til bryllup. Jeg glæder mig:)

mandag den 9. juli 2012

Ferierejseri og en anbefaling

I weekenden har vi været i København. Det blev til et besøg på min vens café Lækkerier og en lille gåtur rundt i den fine by. De fleste af vores venner bor i København og man kan ikke andet end at blive en lille smule forelsket i byen. Men vi har truffet vores valg og købt drømmehuset i Aalborg og sådan må det være! Caféen Lækkerier må jeg anbefale på det groveste. Helt objektivt;) er det en fantastisk café med hyggelig indretning, god stemning og ikke mindst lækkert, lækkert mad og god kaffe:)
Nu hedder det Århus de næste par dage. Snart går turen hjemad igen inden vi drager mod Thy. Ude godt men hjemme er altså bedst. Og jeg glæder mig til vante omgivelser, ikke-hyper børn som ikke mangler mindst 2 timer af deres nattesøvn hver nat. Og min egen seng:)

onsdag den 4. juli 2012

Fødselsdag

I dag er Frederik blevet 5 år. Det er stort. Han har glædet sig. Ikke mindst til at blive en del af storgruppen i børnehaven efter sommerferien. Når man bliver fem år får man løbehjul, cykel, cykelhjelm, 3 sæt fodboldtøj, fodbold (som allerede er blevet væk i børnehaven!), fodboldstøvler og LEGO ninjago. En pæn høst synes jeg nok lige. Og han var godt tilfreds.

Nu venter der to lange dages arbejde før tre ugers dejlig sommerferie starter. Det er tiltrængt! :)