mandag den 17. september 2012

Bryllup

I lørdags var vi til bryllup på min svigerinde og svoger. De skulle giftes på Århus Rådhus. Det var første gang jeg var på det rådhus. Og hvad det ikke indeholder udenpå har den til gengæld indvendig. Fuck det var flot indvendigt. Jeg har desværre ikke så mange billeder derfra da det hele gik lidt stærkt, der var mange mennesker og to ivrige unger. Billederne er fra selve vielsesrummet. Vægudsmykning, sejt gulvtæppe og det smukke brudepar. Mine forældre hentede børnene halv otte så de voksne kunne feste. Og det kunne de. Helt til 04.30. Så vi var lidt trætte igår.

torsdag den 6. september 2012

Lidt af hvert

Er det ikke noget med at når der er stille herinde så er det fordi livet leves uden for skærmen? Nå men sådan er det i hvert fald her. Her er lidt forskellige billeder af lidt ældre dato. Lidt hverdagsrod på den kommode vi herhjemme har givet hinanden håndslag på ikke skulle bruges som aflægger bord! Sovende børn. Genbrugsfund. Blomster. Regnbue og efterårsvejr. Hej!

torsdag den 23. august 2012

Da vi flyttede ind i vores hus tog vi tre lag tæpper og gulvtæpper af, afhøvlede gulvene og malede dem to gange. Dengang diskuterede vi hvorvidt revnerne skulle fyldes ud eller ej. Det blev ej. I det daglige er det meget smart. Så kan man diskret med foden feje de tabte havregryn mm ned i revnerne. Men når man så laver den månedlige støvsugning er det sgu lidt irriterende! Man bliver aldrig færdig...

torsdag den 16. august 2012

Cirkus

I søndags var hele familien i cirkus summarum. Det var en fantastisk tur. Vejret var dejligt, børnene var dejlige og cirkus var dejlig. Vi startede dog hårdt ud. Til fest i kolo lørdag aften synes jeg lige at jeg skulle drikke en irish coffee lige inden sengetid. Så jeg kunne selvfølgelig ikke sove. Så efter 2,5 timers søvn var det op og være glad mor. Nå men togtur til Århus gik fin. Og cirkus var rigtig godt. Begge børn syntes dog skiftetvis at det var rimelig uhyggeligt. Og jeg er ikke sikker på vi taget afsted igen næste år. Tror de skal være lidt større. Men det er ikke cirkusets skyld:)

Det andet billede er af skænken i stuen. Jeg lovede mig selv at det ikke skulle være afsæt til rod mm. Synes ikke lige det holder!

mandag den 6. august 2012

Stilhed

Her er lidt stille. Undskyld. Men hverdagen har ramt os og jeg er lidt træt. Men det skal ikke afholde mig fra at poste nogle billeder. Og så er vi blevet brænd af, af Osuma! De skulle være kommet mellem 16-19 men mad til hele ugen. Og de har ikke været her endnu. Nu er jeg sur!!! Og kryds lige fingre for min mand på onsdag hvor han skal til jobsamtale. Tak:)

Billederne er af fodbad til børnene. Lidt billeder taget af Frederik og så et billede af Frederiks præstation på toilettet i går:)

søndag den 29. juli 2012

Sidste dag

I dag er sidste dag af vores ferie. Det har været en god en af slagsen men jeg skal ikke være for fin til at sige at jeg glæder mig til hverdagen og ikke mindst i morgen hvor jeg skal på arbejde og nogle andre skal passe mine børn. Tror jeg tager et par timer ekstra bare for at nyde det! For jeg er lidt træt. Træt af for lidt søvn, børn der skændes, børn der slås, de evige argumenter med en 5.årig der ikke tager et nej for et nej før vi har haft en diskussion, træt af de uendelige spørgsmål, træt af at have forældreansvar 24/7 men allermest træt af at ferien er slut. Kunne godt bruge en uges ferie hvor børnene var i institution og manden og jeg hjemme:-)

Blomsterne er fra vores have og reddet fra hækkeklipperen og monsunregnen. Billedet af toiletrullen der er dyppet i vand kender Frederik BESTEMT ikke noget til;-) Kagen bagte jeg i fredags. Det er en trøstekage fordi ferien er slut. Dem der kender mig ved at jeg ellers aldrig bevæger mig ud i køkkenet for andet end at vaske op. Så stor ting for mig at bage en kage!

God søndag. Og lidt vil vi drage til 5.års fødselsdag i et kolonihavehus. Bare vejret det holder tørt!

tirsdag den 24. juli 2012

Som alle andre holder vi som skrevet sommerferie og det gør bloggen åbenbart også. Her kommer lidt billeder. Vi har fanget krabber, smykket os, være i Jesperhus Blomsterpark, i friluftsbadet, fået kat og meget mere. Jeg kan ikke helt styre hvordan billederne kommer på bloggen her på telefonen. Så i må selv sætte tekst og billeder sammen:) Nyd det gode vejr! Det gør vi:)